Tayrona Nationalparken i Colombia, der årligt besøges af tusindvis af turister, lukkes hvert år i en periode, så naturen får mulighed for at hvile uden menneskelig forstyrrelse, og hvor de oprindelige folk, som disse kogifolk, udfører ceremonier for at rense området åndeligt og fysisk.


Oprindelige folk – Naturens vogtere

Oprindelige folk udgør kun seks procent af verdens befolkning, men deres territorier rummer en meget stor del af verdens biodiversitet.

Oprindelige folks dybe viden, kultur og levevis har gjort dem til nøgleaktører i bevarelsen og forsvaret af uvurderlige naturområder. Gentagne gange, herunder i FN’s biodiversitetsaftale fra 2022, er det blevet slået fast, at beskyttelsen af skovene afhænger af samarbejdet med oprindelige folk. Alligevel bliver de ofte marginaliseret og oplever invasion af deres områder. Derfor er det centralt for Verdens Skove at støtte oprindelige folk i kampen for skovene.

Det er efterhånden en etableret sandhed, at skove i oprindelige folks territorier generelt er bedre bevaret end andre skovområder i verden. Det har flere videnskabelige studier dokumenteret. På verdensplan findes der mere end 5.000 oprindelige samfund, der taler over 4.000 forskellige sprog. Selvom deres kulturer og levevis varierer, har de næsten alle én ting til fælles: En tæt forbindelse til naturen. For mange oprindelige folk er skovene ikke kun et hjem, men også en integreret del af deres identitet, historie og åndelige praksis. Eller sagt på en anden måde: Oprindelige folk er en del af naturen, ligesom naturen er en del af dem.

Ifølge et studie fra Ecological Society of America fra 2020 findes mindst 36 procent af verdens intakte skovlandskaber i områder, som oprindelige folk forvalter. Tabet af intakte skove er markant lavere i disse områder sammenlignet med skove uden oprindelig forvaltning.

Emberafolkets territorium i Panama står stadig intakt. De patruljerer deres skove for både at holde indtrængere ude, og for at indsamle data og vise, at det er dem, der lever i skovene og dermed bør have de juridiske rettigheder til dem.

Jakob Kronik, co-generalsekretær og global chef for Verdens Skove siger: 

“FN har dokumenteret, at oprindelige folk er essentielle partnere til den mest effektive skovbevaring, og derfor er oprindelige folk uomgængelige i beskyttelse af biodiversitet og i kampen mod udledninger af CO2 fra skovødelæggelser.”

Deres bæredygtige levevis og praksisser, som rotation i landbrugsområder, skovlandbrug, forvaltning baseret på naturlige økosystemer, beskyttelse af hellige naturområder og modvilje mod industriel udnyttelse, har sikret, at skovene forbliver sunde og robuste. Samtidig udviser mange oprindelige samfund modstand mod industriel udnyttelse af naturressourcerne.

På trods af deres vigtige rolle står oprindelige folk over hele verden over for en række udfordringer. Ekspansion af landbrug, industrielle udviklingsprojekter, ulovlig skovhugst og minedrift er nogle af de største trusler mod deres territorier og livsgrundlag. Ifølge et studie publiceret i 2023 af ScienceDirect er næsten 60 procent af oprindelige folks landområder i 64 lande truet af industriel udvikling. Samtidig udsættes mange oprindelige folk for kriminalisering, vold og forfølgelse, når de kæmper for at beskytte deres områder.

Yanomamifolket, der lever i Amazonas, som regel i fælleshuse som dette, ser ikke sig selv som skovens ejere, men som en integreret del af naturen, hvilket påvirker deres måde at bruge naturens ressourcer på. Foto af Shutterstock.

Verdensbanken har også dokumenteret, at oprindelige folk er overrepræsenterede blandt verdens fattige, og deres forventede levetid er op til 20 år lavere end for ikke-oprindelige folk. Diskrimination og manglende politisk indflydelse gør det vanskeligt for dem at få anerkendt retten til deres jord, selvom internationale aftaler som ILO-konvention 169 og FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) fastslår deres ret til at bevare deres territorier.

Mange organisationer samarbejder i dag med oprindelige folk om at beskytte naturen. En af dem er Verdens Skove.

Støtte til rettigheder og territorier er essentielt
Danmark har historisk støttet oprindelige folks kampe, og denne indsats er i høj grad blevet styrket af engagementet fra Grønlands myndigheder. Det har haft stor betydning for implementeringen af internationale aftaler som ILO-konvention 169 og UNDRIP samt i store bilaterale programmer, særligt i 1990’erne og 00’erne. Aftalerne er væsentlige værktøjer for mange lande og organisationer, inklusiv i Verdens Skoves arbejde.

Jakob Kronik fortæller:

“I eksempelvis Bolivia, Panama og Nicaragua er millioner af hektar blevet beskyttet ved at oprette oprindelige folks territorier. Verdens Skove engagerer sig med oprindelige folks partnere, civilsamfundsorganisationer og advokatnetværk både lokalt og nationalt omkring deres territorier og regionalt og globalt gennem retssystemer og forhandlinger. Beskyttelsen af verdens skove og biodiversitet afhænger af dem og af vores støtte til deres rettigheder.”

Verdens Skove anerkender og understøtter oprindelige folks afgørende rolle i beskyttelsen af verdens skove og biodiversitet. Samarbejdet med oprindelige folks organisationer fokuserer på at beskytte skovene ved blandt andet at sikre territoriale rettigheder med juridisk støtte, træne og udstyre samfund til at overvåge deres skove, afvise ulovlige indtrængere samt forebygge og bekæmpe trusler som skovbrande.

Jakob Kronik forklarer:

Vi ser igen og igen, hvordan kollektivt ejerskab beskytter oprindelige folks landområder langt bedre end individuelle ejerskaber. Det reducerer risikoen for korruption og salg af land til virksomheder, der ønsker at udnytte områder med høj biodiversitet. Det er afgørende for at beskytte værdifulde og sårbare økosystemer.”

Penanfolket på Borneo, som tidligere levede som jæger-samlere, fik deres skove fældet af tømmervirksomheder fremskyndet af Malaysias regering, selvom penanfolket kæmpede imod. Skov og verden er på penanernes sprog det samme ord, men på sørgelig vis endte flere penanere med at arbejde for tømmerindustrien, der netop ødelagde deres verden. Foto af Henrik Egede-Lassen.

Sikring af territoriale rettigheder står dog ikke alene, men går hånd i hånd med beskyttelsen af oprindelige folks ret til kultur, sprog og selvbestemmelse. Derfor arbejder Verdens Skove også på politisk plan for at sikre, at finansiering af skovbevaringsprogrammer har et rettighedsbaseret grundlag. Ved at værne om alle aspekter af oprindelige folks levevis og områder kan der opnås størst effekt for skovene. Det er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, men en nødvendighed for at sikre sunde og intakte skove – og dermed for verdens biodiversitet og klima.

“Oprindelige folk er dem, der oftest passer bedst på verdens skove og dermed også biodiversiteten og klimaet. Selvom seks procent af verdens befolkning måske ikke lyder af meget, udgør de omkring 475 millioner mennesker, og de forvalter nogle af de mest intakte og artsrige økosystemer. Det er netop takket være oprindelige folks bæredygtige levevis og deres aktive modstand mod udvindingsindustrien, at økosystemerne på deres territorier er langt bedre bevaret end andre steder.”

Med andre ord: Verden kan lære meget af oprindelige folks ekspertise og verdenssyn, når det gælder om at finde løsninger på natur- og klimakriserne. Verdens Skoves væsentligste opgave er at udveksle viden og indgå i ligeværdige partnerskaber for skovenes skyld. “Oprindelige folk kæmper ikke kun for deres egne rettigheder. De kæmper for planetens fremtid,” siger Jakob Kronik og afslutter: ”Vores opgave er at sikre, at de har midlerne og magten til at forvalte deres egne landområder og beskytte deres viden og kultur, så de kan sikre deres skove.”

Alt text

Hvad er et oprindeligt folk?

Definition og anerkendelse
Der findes ingen universelt anerkendt definition af oprindelige folk. Flere internationale organisationer anvender dog karakteristika, der blev fastlagt under en af de vigtigste internationale konventioner om oprindelige folks rettigheder: The International Labour Organization Convention on Indigenous and Tribal Peoples (ILO 169) fra 1989, som Danmark ratificerede i 1996. Disse karakteristika omfatter for det første selvidentifikation som oprindelige folk og fællesskabets anerkendelse af dette.

Historisk kontinuitet og kulturel identitet 
Oprindelige folk har historisk kontinuitet med befolkningsgrupper, der boede i et område før kolonisering eller etableringen af nutidens statsgrænser. Denne tilknytning afspejles i landbesiddelse, slægtskab, sprog og kultur. Oprindelige folk bevarer unikke traditioner, kulturer og sprog og har ofte særskilte politiske, sociale og økonomiske systemer.

Forbindelse til land og natur
Oprindelige folk har en tæt forbindelse til deres territorier og naturressourcer, som spiller en central rolle i deres livssyn. De stræber efter at bevare og videreføre deres forfædres traditioner og miljøer. Mange oprindelige folk ser mennesket som en del af verden, men ikke som dens hersker.

Marginalisering og kollektive rettigheder
På trods af deres væsentlige rolle oplever mange oprindelige folk fortsat marginalisering i deres landes socioøkonomiske og politiske systemer. Mange oprindelige folk afviser dog betegnelser som “minoritet” og “lokalsamfund”, da deres identitet er knyttet til kollektive rettigheder, herunder retten til at bevare sædvaneret, beskytte traditionel viden, intellektuel ejendom og kulturarv. De kan stå over for alvorlige menneskerettighedsbrud, inklusiv vold, konflikter, etnisk og/eller religiøs forfølgelse, og i ekstreme tilfælde, folkedrab.

Pressekontakt

Kommunikation

Jonas Schmidt Hansen

  • Redaktør og presseansvarlig
  • Jonas er presseansvarlig og redaktør for medlemsmagasinet Skov og Folk.



Støt skovene

Vil du bevare skoven?

Med en fast støtte til Verdens Skove bliver du Forest Fighter og en del af et voksende fællesskab, der står sammen om at beskytte skoven hver måned.

Når du støtter Verdens Skove er du med til at bevare 26 tropiske skove og den danske skovnatur. Du hjælper de mennesker, der lever i og af skovene, bremser udledningen af CO2 fra skovrydning og ikke mindst giver en hånd til skovenes tusindvis af dyre- og plantearter, som vi gerne vil passe på.


Læs vores dybdegående artikler

Landsbyen Nurrá er en af landsbyerne i Wargandi-territoriet, som har fået selvstyre.

Gunafolket fejrer 100 års selvstyre

Stående dødt ved med tøndersvamp

Ny aftale under Den Grønne Trepart

Verdens Skove i opråb til politikerne

Følg med i vores skov-nyheder fra hele verden
Shutterstock

En guldmine af miljøskader & kriminalitet

Hvid columbusabe, Etiopien

FSC-certificering bliver indført i Etiopien til gavn for landets pressede skove

Alt text

Få nyheder fra skoven

Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.

Dette felt er skjult, når du får vist formularen

Næste trin: Synkroniser et tilføjelsesprogram til e-mail

For at få mest muligt ud af din formular foreslår vi, at du synkroniserer denne formular med et tilføjelsesprogram til e-mail. Du kan få mere at vide om dine muligheder for mailtilføjelsesprogrammer på følgende side (https://www.gravityforms.com/the-8-best-email-plugins-for-wordpress-in-2020/). Vigtigt!: Slet dette tip, før du udgiver formularen.
Navn(Påkrævet)
Privatliv(Påkrævet)
Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Referencefelt til HL
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.