Kontakt Verdens Skove
Kontakt
Hovedkontoret: Klostergade 34, 3., 8000 Aarhus C
Kontor København: Vestergade 12, 3, 1456 København K
E-mail: info@verdensskove.org
Telefonnr.: 86 13 52 32
Telefontid: Mandag-onsdag kl. 10.00 – 14.00.
Torsdag 10.00 – 13.30. Fredag kl. 10.00 – 14.00.
CVR nr.: 78920610
Bankoplysninger:
Merkur Andelskasse
Kontonr. 8401-1023920
Swift: MEKUDK21
IBAN: DK7984010001023920
Mobile pay: 540482
Læs vores vores privatliv- og cookiepolitik på: www.verdensskove.org/cookie-og-privatlivspolitik
Mest stillede spørgsmål
Hvad går min støtte til?
Verdens Skove er afhængige af medlemmer som dig. Dit faste bidrag betyder, at vi kan lægge langsigtede strategier for vores indsats. På den måde er du med til at skabe et stærkt grundlag for vores arbejde.
Når du støtter os, er du med til at:
- Skabe større rigdom af dyr og planter i Danmark.
- Bremse den enorme CO2-udledning, der kommer fra skovrydning.
- Bevare regnskoven sammen med de mennesker, der bor i og omkring skoven.
- Redde de tusindvis af dyre- og plantearter, der lever i regnskoven.
Kan jeg få skattefradrag på mit medlemsskab?
De første 300 kr., du betaler årligt, udgør dit medlemskab hos Verdens Skove. Dette beløb giver dig stemmeret på vores årlige generalforsamlinger, og du modtager også vores magasin Skov & Folk. Det er dog ikke fradragsberettiget. Beløbet, du betaler ud over de 300 kr. årligt for medlemskabet, er fradragsberettiget. Hvis du har oplyst dit CPR-nummer, indberetter vi automatisk dine donationer til Skat ved årets udgang. Hvis du har spørgsmål til din donation eller indberetningen, så skriv til info@verdensskove.org.
Hvordan bliver jeg frivillig
Alle, der brænder for skovens bevarelse og biodiversitet, kan blive frivillige i Verdens Skove!
Det betyder altså ikke noget om du har en relevant uddannelse eller tidligere har været frivillig.
Du kan læse mere om at blive frivillig her.
Du kan også sende en mail til info@verdensskove.org hvis du har spørgsmål eller andet.
Hvordan opsiger jeg mit medlemsskab?
Hvis du ønsker at opsige dit medlemsskab skal du sende en mail til info@verdensskove.org og skrive at du ønsker at opsige dit medlemsskab. Du skal samtidig oplyse dit medlemsnummer.
Hvorfor er soja et problem?
Der er flere aspekter ved soja, der gør den problematisk:
(1) Soja dyrkes i tropiske områder som Sydamerika, hvor skove bliver fældet og brændt af til fordel for at producere kvæg- og sojamarker. Sojaen dyrkes ofte, hvor der tidligere var skov, fordi denne jord er “gratis” for bønderne at indtage. Samtidig er jorden rig på næringsstoffer i de første tre-fire år efter, at skoven er brændt af. Herefter bliver jorden udpint og ofte hårdt som sten, medmindre der konstant tilføres kunstgødning, og bønderne rykker videre ind i skoven. Sojaproduktion er derfor en af de største drivkræfter bag skovrydning.
(2) Soja bruges i stigende grad til dyrefoder til produktionsdyr. Det er ikke en effektiv udnyttelse af det protein, der er i sojabønnerne, da et produktionsdyr skal spise meget foder, og dermed meget soja, før dyret slagtes og bliver til kød, som mennesker spiser. Det vil sige, at det kræver enorme arealer at dyrke nok soja til dyrefoder, for at vi kan tilfredsstille det store kødforbrug, som vi har i dag. Dyrene spiser gennem dens liv rigtig mange gange sin egen vægt i foder, og kødproduktionen kræver derfor rigtig mange ressourcer.
Hvad er forskellen på vild skovnatur og produktionsskov?
Vild skovnatur er de naturlige og artsrige skove i Danmark, som ville se ud, hvis de fik lov at udfolde sig på egne betingelser. Det vil blandt andet sige, hvis træerne fik lov at udleve hele deres livscyklus fra spirende frø til dødt træ på skovens bund, hvis alle arter af store planteædende dyr var til stede i deres naturlige tætheder og alle de naturlige vådområder forekom.
Vild skovnatur er en varieret mosaik af tæt og halvåben skov, krat, lysninger og vådområder med udflydende overgange mellem hinanden. Der findes mange arter af træer i alle aldre, inklusive hullede og døde træer. Under træerne og især i skovlysninger er der mange buske og urter. Den store variation i levesteder giver mange arter og høj biodiversitet.
Produktionsskov er derimod indrettet i skarpt afgrænsede områder (litra) med kun én eller ganske få træarter, hvor alle træer har samme alder, og de dyrkes til hurtigt at blive høje, rette træer, som er gode til tømmer. Træerne fældes, mens de er unge, inden de får aldersbetingede skader og inden skovens samlede vækst aftager betydeligt. Variationen i naturtyper inde for skoven og især i hver litra er meget lille, præget af en eller få træarter, der skygger det meste andet planteliv væk. Den lave variation giver få arter.
Produktionsskov er den dominerende skovtype i Danmark. Egentlig vild skovnatur forekommer knapt nok i Danmark, men til gengæld er her produktionsskov, som er ved at blive omlagt til vild skovnatur (urørt skov). Arealet af urørt skov vil fra udgangen af 2026 udgøre 1,7 procent af Danmark eller ca. 11 procent af skovene i Danmark. Overgangen til at blive vild og artsrig skovnatur kan tage meget lang tid, og forudsætter, at Naturstyrelsen og private skovejere genetablerer naturlige vådområder og de store planteædere.
Hvorfor er store planteædere vigtige for skovnaturen?
Store planteædere som hjorte, bisoner, vildsvin, vildheste, bæver mfl spiller afgørende roller ved deres flersidige påvirkninger af skovøkosystemer. Ved at æde spirende træer og buske kan planteæderne holde skovlysninger og vådområder åbne. Deres græsning holder urter og græs lavt og varieret, og nogle planteædere kan dræbe træer ved gnav, skrælning og ligefrem fældning (bæver og uddøde skovelefanter). Planteædernes slid og graven kan eksponere bar jord til glæde for nye spirer, gravende insekter og varmeelskende krybdyr. Planteæderne spreder frø i deres pels og deres tarmsystem, hvorfra ufordøjede frø lander i en klump næring. Deres lort er hjem og mad for både svampe og møgdyr, som igen ædes af dyr højere i fødekæden. Dyrenes lort omfordeler også næringsstoffer, så der bliver både nærings-rige og -fattige områder, og det er vigtigt fordi nogle planter foretrækker det ene, mens andre det andet. Under lorten forbedrer insekternes aktivitet jordens struktur og trækker kulstof med ned til lagring og gør dermed klimaet en lille tjeneste også. Endelig bliver de store planteædere til sidst føde for en stribe af ådselsædere fra flue og billelarver til rovfugle og ulve – hvis ådslet får lov at ligge.
Pressekontakt
Jonas Schmidt Hansen
Nanna Jochumsen
Alle medarbejdere
Find den medarbejder, som bedst kan hjælpe dig. I Verdens Skove har vi både dygtige skovfaglige og politiske rådgivere, udviklingsfaglige eksperter og kommunikations- og fundraisingsfolk.
Har vi ringet til dig?
Verdens Skove ringer i øjeblikket rundt og fortæller om vores arbejde og oplyser om støttemuligheder.
Vi ringer både til trofaste medlemmer, tidligere medlemmer og potentielle medlemmer. Jeres hjælp er nemlig helt afgørende for, at vi sammen kan fortsætte kampen for at redde verdens skove og de planter, dyr og mennesker, der lever i og omkring skoven.
Vi ringer i samarbejde med Charity Guard der ringer fra numrene 88700843 og 88700897. Vi samarbejder også med Daica, som ringer for os. Vi ringer altid fra et af følgende telefonnumre: 92451110, 92452089, 92452107, 92452573, 92452590, 92450389, 92450609, 92454139, 92454563, 2455721.
Verdens Skove samler desuden midler ind via hjemmeside, webshop, Facebook og til diverse events. Verdens Skove er medlem af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) og efterlever naturligvis de fastsatte etiske retningslinjer for indsamling. Læs ISOBROs etiske retningslinjer her
Har du spørgsmål, skal du være meget velkommen til at kontakte os på tlf.: 8613 5232.
Link til vores indsamlingstilladelse hos Indsamlingsnævnet.
Få nyheder fra skoven
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.
Støt Verdens Skove
Verdens Skove er afhængige af støtte fra folk som dig. Dit bidrag betyder, at vi kan kæmpe videre for skovene. På den måde er du med til at skabe en reel forandring.