COP30 er ved at lakke om enden, og Verdens Skove gør status over et af de steder, hvor skoven er repræsenteret i de formelle forhandlinger under COP30: kulstofkreditter.
Når klima bliver marked
Kulstofkredditer handler om at give lande mulighed for at handle med kulstof. Dette betyder, at der sættes en pris på udledningen af drivhusgasserne, så landene gennem et globalt reguleret marked kan handle med såkaldte kreditter af kulstof og dermed købe sig til reduktioner af CO2. Det er det artikel 6 i Parisaftalen drejer sig om.
Men på de forgangne klimatopmøder har det ikke været muligt at få afgørende tekniske detaljer på plads under artikel 6, der skal sikre, at mekanismerne for at handle med kulstof, altså udledninger, fungerer med høj klimaintegritet. Med andre ord sikre, at enhver handel skal resultere i en reel, målbar og yderligere CO₂-reduktion. Derfor har en del af dagsordenen under COP30 handlet om at færdiggøre de regler, der handler om at skabe et robust internationalt samarbejde for at handle med kreditterne.
Det indebærer regler der skal sikre, at CO₂-reduktioner for eksempel ikke kan tælles dobbelt, så ét land sælger en CO₂-reduktion til et andet land, men ikke fjerner denne reduktion fra sit eget klimaregnskab, så den samme reduktion tælles med i to landes opgørelser. Og så har forhandlingerne handlet om at opsætte regler for, hvilke projekter der kan generere kreditter, som for eksempel projekter, der fjerner kulstof, hvilket kan gælde skovprojekter.
Men hvordan er det så gået?
Generelt har forhandlingerne om artikel 6 været præget af store knaster. Den mekanisme, der skal sikre handlen mellem landene, forbliver en tom ramme, der tillader lande at handle uden tilstrækkeligt opsyn eller håndhævelse. Striden handler om, hvor strenge reglerne for mekanismen med kulstofkreditter skal være. Mens industrien og markedsinteresserne ønsker svagere regler for at gøre det lettere at handle med et større udbud af kreditter, ønsker miljøgrupper og flere lande strenge regler for at sikre, at kompensationerne fører til reelle og yderligere reduktioner.
Og så er der mange lande i Syd, der gerne vil have reelle reduktioner på bordet i stedet for at lægge al energien over på kulstofkreditterne. Dette handler om den ikke-markedsbaserede tilgang og er en platform, der giver lande mulighed for at samarbejde om klimaafbødning og -tilpasning uden at handle med kulstofkreditter. Og det er helt tydeligt her, at Verdens Skove også ser det største potentiale. Her handler det ikke om at skabe en pris på kulstof, men om at dele viden, teknologi, finansiering og kapacitetsopbygning for at komme i mål med den grønne omstilling. Dette inkluderer blandt andet samarbejde om at udvikle og implementere vedvarende energikilder og bistand til at beskytte skove eller fremme bæredygtigt landbrug.
Hvorfor er det vigtigt for Verdens Skove?
Når Verdens Skove følger artikel 6 på COP30, er det med et mål om, at beslutningerne skal sikre høj integritet, social retfærdighed og permanent lagring i de kulstofkreditter, der relaterer sig til skov. Selvom Verdens Skove helst ser, at omstillingen går igennem en ikke-markedsbaseret tilgang, er kulstofkreditter et stort emne på COP30.
Det stigende fokus på kulstofkreditter kan dermed være en kilde til et øget fokus på skovbevarelse, men hvis ikke det er tænkt rigtig godt igennem, kan mekanismen i stedet underminere klimaindsatserne. Der er derfor behov for, at kulstofkreditter først og fremmest kun benyttes i tilfælde af, at der allerede tages hånd om de øvrige årsager til skovrydning og drivhusgasudledninger. Og så handler det om at sikre, at bæredygtig skovforvaltning, krav om høj biodiversitet og miljømæssig integritet er en del af alle skovbaserede initiativer.
Til slut, er det helt centralt, at oprindelige folk og andre skov-afhængige lokalsamfund spiller en central rolle i implementeringen af kulstofkreditter gennem direkte finansiering, stærke sociale sikkerhedsforanstaltninger, hvor projekter må ikke føre til fordrivelse, fratagelse af jordrettigheder eller negativt påvirke deres levevis.