Forestil dig at vågne op til beskeden om, at dit hjem eller din jord ikke længere tilhører dig, men staten. At militæret nu bestemmer, hvem der får lov til at blive, og hvem der skal forsvinde.
Sådan ser virkeligheden ud for tusinder af familier i Nicaraguas grænseland, efter parlamentet i august vedtog loven, Ley de Territorio Fronterizo (Ley N°. 1258). Loven erklærer en 15 kilometer bred stribe langs landets grænser for statens ejendom.
Ikke kun minoriteter
Oprindelige folk og afroefterkommere er uden tvivl hårdt ramt: Lokalsamfund fra Mayangna og Miskito i nord til Rama og Kriol i syd risikerer at miste deres territorier.
Men konsekvenserne rammer bredere endnu. I grænseområderne mod Costa Rica bor især mestizo-familier, småbønder og jordejere, som i generationer har dyrket deres jord under private ejendomsrettigheder.
“Det handler ikke kun om oprindelige folk, men om alle, der lever af jorden. Ingen ved længere, om jorden de står på, stadig er deres i morgen.”
~ En kilde, som ønsker at være anonym af sikkerhedshensyn.
Politisk kontrol forklædt som sikkerhed
Grænseloven bliver solgt som et spørgsmål om “sikkerhed og suverænitet”. I artikel 2 (Ley N°. 1258, §2) står der:
“For at beskytte landets suverænitet og nationale sikkerhed, territoriale integritet, uafhængighed og fred, er grænseområdet statens ejendom.”
Men i Nicaragua ved de fleste, hvad det betyder, når regimet taler om beskyttelse.
Efter protesterne i 2018 blev medier, jord og uddannelsesinstitutioner beslaglagt. Over 3.500 NGO’er og civilsamfundsorganisationer er siden blevet lukket, og den uafhængige presse arbejder i dag i eksil.
Sidste år trak Nicaragua sig desuden ud af UNESCO og FAO; to af FN’s vigtigste samarbejdsorganer for kultur, uddannelse og naturforvaltning. Det er et tydeligt symbol på, hvor isoleret landet står.
“Det såkaldte regime taler om fred og sikkerhed, men i virkeligheden koloniserer de vores territorier, ødelægger vores institutioner og giver koncessioner uden konsultation. Det er et angreb på vores rettigheder og vores livsgrundlag.”
~ Udtalelse fra oprindelige folk.
Bag ordene om sikkerhed gemmer sig en økonomisk dagsorden. Minedriften er i dag en af regimets vigtigste indtægtskilder, og den vokser hurtigt. Ifølge Nicaraguas Centralbank nåede landets mineeksport i 2024 1,39 milliarder dollars, svarende til en stigning på over 20 pct. fra året før.
Lovene bliver et redskab for magten
Når mennesker mister retten til deres jord, mister naturen sin beskyttelse og bliver reduceret til en ressource, der kan sælges.
Få måneder før grænseloven blev vedtaget, indførte parlamentet en ny miljølov om “områder for miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling” (Ley N°.1248). På papiret skal den styrke naturforvaltningen, men i praksis giver loven regimet fuld magt over forvaltningen af landets naturressourcer. Loven centraliserer beslutninger og åbner for udvinding og industri i områder, der tidligere var fredede.
Den nye miljølov fra april 2025, Ley de Áreas de Conservación Ambiental y Desarollo Sostenible, fjernede tidligere begrænsninger på industriel udvinding i beskyttede naturområder, mens grænseloven fra august 2025, Ley de Territorio Fronterizo, ophævede beskyttelsen af territorier, der tidligere var sikret af både forfatningen og internationale aftaler.
Tilsammen giver de to love regimet kontrol over, hvem der må blive på jorden, og hvad jorden må bruges til. De er en del af et større mønster, hvor miljø- og grænselovgivningen systematisk er blevet omskrevet, så den nu beskytter regimet frem for borgerne og naturen.
De første konsekvenser lod ikke vente på sig.
Loven lovliggør det ulovlige
I slutningen af august 2025 tildelte regimet tre store minekoncessioner til det kinesiske selskab Thomas Metal S.A. Koncessionerne ligger langs grænsen til Costa Rica og omfatter dele af det beskyttede biologiske reservat Indio Maíz, Rama-Kriol-folkets territorium og vildtreservatet Río San Juan. I alt blev mere end 108.000 hektar frigivet til udvinding i områder, der burde have været urørlige.
Og faktisk giver koncessionerne ikke kun selskaberne ret til udvinding, men også til at udforske nye forekomster og opføre behandlingsanlæg for både metalliske og ikke-metalliske råstoffer.
Kort sagt: Naturreservater kan i praksis blive omdannet til industriområder.
Tildelingen til Thomas Metal S.A. er et tydeligt eksempel på, hvordan miljø- og grænselovgivning nu bruges til at åbne døren for minedrift i områder, der tidligere var fredede.
“Vi står overfor et mønster af kriminalisering og vold, som det diktatoriske regime driver frem. Det rammer ikke kun oprindelige folk, men alle, der bor i grænseområderne.”
~ En kilde, som ønsker at være anonym af sikkerhedshensyn.
Når regimet omskriver loven, omskriver det også landskabet. Det, der begynder som politik i parlamentet, ender som brændte skove og tomme landsbyer.
Mellemamerikas grønne hjerte
Nicaragua er et hotspot for både klima og biodiversitet. Landet rummer store regnskovsøkosystemer, floder og vådområder, der forbinder det nordlige og sydlige kontinent og fungerer som hjem for tusindvis af arter.
Men naturen er under massivt pres. Ifølge World Resources Institute mistede Nicaragua i 2024 4,7 procent af sin primære regnskov. Det er den højeste rate i verden.
De mest sårbare områder ligger i grænseområderne, hvor rettighederne er blevet svækket, og hvor statens ejerskab nu åbner for udvinding og industri.
“Når vores rettigheder fjernes, fjernes også den beskyttelse, vi har givet skovene i generationer. Vi ser liv, men regimet ser ressourcer.”
~ En kilde, som ønsker at være anonym af sikkerhedshensyn.
Rettigheder er nøglen til klima og biodiversitet
Det bliver tydeligt, at kampen for menneskerettigheder og kampen for skovene hænger sammen. Når folk mister retten til at beskytte deres territorier, mister verden også en af sine vigtigste forsvarslinjer mod klimakrisen.
Erfaringer fra hele verden viser, at oprindelige folks territorier ofte er bedre beskyttet mod afskovning. Når deres rettigheder undermineres, åbnes døren for ulovlig skovhugst, mineselskaber og kvægdrift, som er de største drivere bag skovrydning i Nicaragua.
Alligevel fortsætter oprindelige folk, afroefterkommere og mestizo-samfund med at dokumentere overgreb, rapportere miljøødelæggelser og kræve retten til deres jord. Det er deres mod, der holder skovene stående.
“Vores arv er kampen for frihed, selvbestemmelse og rettigheder.”
~ Udtalelse fra oprindelige folk.
Artiklen er udarbejdet på baggrund af anonyme interviews og dokumentation fra uafhængige miljøorganisationer. Af hensyn til sikkerheden nævnes ingen personlige kilder ved navn.
Generelle kilder
- Nicaraguas Centralbank, Comercio Exterior, 4to. trimestre 2024
- Ny grænselov, august 2025: Ley N°. 1258, Ley de Territorio Fronterizo de Nicaragua
- Ny miljølov, april 2025: Ley N°. 1248, Ley de Áreas de Conservación Ambiental y Desarrollo Sostenible
- ILO-konvention nr. 169 / Convenio 169 de la OIT; Declaración de la ONU Derechos Pueblos Indígenas
- World Resources Institute, “Fires Drove Record-breaking Tropical Forest Loss in 2024”, maj 2025
Skoven nærer liv, håb og en bæredygtig fremtid for alle
Men skoven er truet. Sammen med oprindelige folk og lokalsamfund kæmper Verdens Skove for at beskytte skoven, så vi kan give fremtidige generationer en verden af sunde økosystemer.
Seneste artikler
COP30: Tropical Forests, Indigenous Voices, and USD 125 Billion
Skovrydning truer Muhangi-skoven
