Den nationale og globale biodiversitetskrise skal løses med en ambitiøs og bindende rammelov, der sikrer opfyldelse af internationale forpligtelser.
Verden og Danmark står midt i en biodiversitetskrise. Naturområder reduceres og fragmenteres, deres naturlige processer forstyrres eller ophører, og deres arter forsvinder en efter en. I samme takt reduceres økosystemernes evne til at stabilisere klimaet, forhindre oversvømmelser og jordskred, levere rent vand i stabile mængder, være genstand for fiskeri og jagt, være kilde til medicinsk og industriel innovation – eller slet og ret være til glæde. Tiden er inde til en effektiv og bindende biodiversitetslov, der står mål med udfordringens alvor.
Danmark mangler en samlet lovramme
Ifølge Biodiversitetsrådet er det tydeligt: Danmark mangler en samlet, målgivende lovramme for biodiversitet. I dag er naturbeskyttelsen spredt ud over mange love, der ofte er forældede, mens de øvrige love tit tager præcedens over naturen og vores medskabninger. Resultatet er utilstrækkelig beskyttelse, manglende juridisk og geografisk sammenhæng og ingen klar politisk handlepligt, når målene ikke nås. Biodiversiteten bør have en lov, der svarer til klimaloven i styrke og struktur.
For Danmark har både viden, økonomi til og ansvar for at handle. Det, der mangler, er politisk vilje. Med folketingsvalget har vi nu en konkret mulighed for at ændre på det. Stem på et parti, der har forpligtet sig til en ambitiøs biodiversitetslov.
Sådan bør en biodiversitetslov se ud
I Verdens Skove foreslår vi en biodiversitetslov som en rammelov med klare, kvantificerbare og tidsfastsatte mål. Loven skal fastlægge, at Danmark inden 2030 skal have en plan for senest i 2045 at have mindst 30 procent beskyttet natur på land – heraf mindst 10 procent strengt beskyttet – og i 2035 tilsvarende mål til havs. Samtidig skal naturgenopretning ske systematisk og i stor skala, så op mod 90 – 100 procent af potentielle naturområder er genoprettet i 2050. Det er ambitiøst, men også nødvendigt og reelt lige i underkanten af vores internationale forpligtelser.
Et centralt element i en biodiversitetslov er femårige delmål og en årlig vurdering af, om Danmark er på rette kurs. Et forstærket Biodiversitetsråd er afgørende for at udstikke delmål, rådgive om hvordan de nås og følge fremskridtene. Hvis det ikke kan sandsynliggøres, at målene nås, skal der være entydig handlepligt som i Klimaloven. Biodiversitet kan ikke vente endnu en valgperiode.
Internationale standarder og bedre beskyttelse
Beskyttelsen skal bygge på internationale standarder. I dag kaldes mange danske naturområder ”beskyttede”, uden at de reelt er det. Verdens Skove foreslår derfor, at Danmark konsekvent anvender IUCN’s kategorier for beskyttede naturområder. Det skaber gennemsigtighed, kvalitet og international sammenlignelighed. Med den såkaldte Trappemodel kan nye områder gradvist løftes til højere beskyttelsesniveauer gennem naturgenopretning og bedre forvaltning.
En effektiv biodiversitetslov skal også have førsteret i forhold til forældet eller modstridende lovgivning. Det giver mulighed for at rydde op i regler, tilskud og ordninger, der i dag utilsigtet skader biodiversiteten. Samtidig bør der indføres en naturzone i planloven, hvor biodiversitet er førsteprioritet, samt en jordreform, der gør det lettere at tage sammenhængende arealer ud af intensiv produktion mod retfærdig kompensation.
Private lodsejere spiller en afgørende rolle. Derfor foreslår vi lovgivning om Biodiversity Stewardship, hvor private kan indgå langsigtede aftaler om biodiversitet mod fair økonomisk kompensation, skattelettelser og faglig støtte. Naturbeskyttelse skal være et fælles samfundsprojekt – ikke en byrde, der ensidigt placeres ét sted.
Danmark har også et globalt ansvar
Endelig har Danmark et globalt ansvar. Vores forbrug og import betyder, at halvdelen af det tab af natur, vi danskere forårsager, sker uden for landet, og ofte i egne med høj eller ekstra følsom biodiversitet. En biodiversitetslov bør derfor også forpligte Danmark til at mindske sit globale biodiversitetsaftryk, støtte global beskyttelse af biodiversitet og leve op til internationale aftaler, herunder FN’s Kunming–Montreal-aftale.
En stærk biodiversitetslov er nødvendig for at sikre mangfoldigheden af arter og natur, intakte økosystemtjenester og kommende generationers livskvalitet. Seks partier (LA, SF, RV, K, Å og Ø) har tilkendegivet støtte til en biodiversitetslov med mindst 10 % strengt beskyttet natur. Fire af dem (SF, RV, Å og Ø) bakker desuden op om 30 %-målet. Find ud af, hvad dit parti lover og stem derefter. Vi ved, hvad der er på spil. Spørgsmålet er, om vi handler, mens vi har chancen.
Aktuelt
Valg 2026: Naturen skal også have en stemme
I valgkampen sætter vi særligt fokus på tre spørgsmål:
En stærk biodiversitetslov i Danmark
Danmarks globale naturaftryk
Svineproduktion og sojaimport
Landbrugets arealforbrug, Danmarks import af soja og vores forbrug af naturressourcer påvirker både biodiversitet, klima og miljø i Danmark og globalt.
Ude nu: Vild natur – den glemte løsning på klimakrisen
Når vi taler om klimakrisen, kan det let føles fjernt og teknisk. Her har vi samlet viden og fortællinger om vild natur og klima ét sted.
Udgangspunktet er bogen Vild natur – den glemte løsning på klimakrisen, men universet stopper ikke dér. Du kan læse og lytte med, se videoer, fordybe dig i baggrundsviden og følge med i debatter og arrangementer.
Læs vores artikler
Nicaraguas grænselov: Når staten tager jorden
COP30: Tropical Forests, Indigenous Voices, and USD 125 Billion
Skovrydning truer Muhangi-skoven
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Du får fortællinger, events, kampagneoplysning og skovnyheder fra hele verden.