Juni
Det kan du opleve
I juni er skoven frodig og tæt. Hyld blomstrer mange steder langs skovbryn og stier, og duften kan næsten hænge i luften på lune dage. Liljekonval kan stadig stå nogle steder, og i lysåbne partier kan man finde blomstrende urter og græsser. Fuglesangen fortsætter, men er ofte mindre intens end i maj. Til gengæld er der summen af humlebier, svirrefluer og andre insekter. I skumringen kan man være heldig at se flagermus, og i haver og parker tæt på skov kan pindsvin dukke op.
Det kan du sanke
Juni er især god til:
- hyldeblomster
- skovsyre
- unge bøgeblade nogle steder tidligt på måneden
- brændenældetoppe
- vilde krydderurter som fx vild kørvel eller almindelig syre, hvis man kender dem sikkert
Månedens naturfænomen
Skovens lyse tid
I juni er dagene længst, og skoven er fyldt med liv. Træernes blade er nu fuldt udviklede, og fotosyntesen arbejder på højtryk, mens sollyset strømmer ned gennem kronerne. Overalt summer og synger det: insekter bestøver blomster, fugleunger forlader rederne, og mange pattedyrs unger tager deres første skridt ud i verden. Samtidig vokser planter, buske og træer hurtigt i den varme og lyse periode. Juni er derfor en af årets mest produktive måneder i skoven, hvor energi fra solen omsættes til nyt liv i næsten alle lag af skovens økosystem.
Juli
Det kan du opleve
Juli er højsommer i skoven. Trækronerne er tætte, og på varme dage dufter der af tør jord, blade og harpiks, især hvor der står fyr og gran. Nu begynder de første hindbær at modne i skovbryn, på rydninger og langs solrige stier. Man kan se mange sommerfugle, fx nældens takvinge, dagpåfugleøje, citronsommerfugl og aurora tidligere på sommeren, og der er også masser af biller og andre insekter. Tidligt om morgenen eller ved skumring kan man igen være heldig at se rådyr.
Det kan du sanke
Juli er god til:
- hindbær
- de første brombær sidst på måneden nogle steder
- enkelte tidlige spisesvampe kan dukke op i fugtige perioder, men juli er ikke den klassiske svampemåned
Månedens naturfænomen
Skovens grønne kroner
I juli er skoven nået til et punkt, hvor forårets hurtige forandringer er afløst af en mere tæt og rolig sommerfase. Trækronerne er fuldt udviklede, så langt mindre lys når ned til skovbunden, og derfor er mange af forårets blomster for længst visnet tilbage. Til gengæld præger de store grønne kroner, den dybe skygge og den varme luft skovens rum. Det påvirker også dyrelivet: mange dyr søger føde i skovbryn og lysninger, mens de køligere og mere beskyttede dele af skoven giver ly på varme dage. Juli er derfor måneden, hvor man virkelig mærker skoven som et eget lille klima.
August
Det kan du opleve
August er sensommer. Morgenerne kan føles køligere, og man ser ofte edderkoppespind med dugdråber mellem græs og grene. I fugtige perioder begynder de første rigtige skovsvampe at dukke op. Det kan være kantareller, rørhatte og forskellige skørhatte og mælkehatte. I skovbryn og krat modner flere bær, og lyset begynder langsomt at ændre sig. Der er stadig insekter, men man mærker også, at sommeren har passeret sit højdepunkt.
Det kan du sanke
August er en spændende sankemåned:
- brombær
- hindbær nogle steder stadig
- blåbær, hvis man er et sted, hvor de vokser
- kantareller
- rørhatte for erfarne sankere
- hyldebær sidst på måneden nogle steder
Månedens naturfænomen
Overgangen til sensommer
August er en overgangsmåned, hvor skoven stadig er grøn og frodig, men hvor tempoet begynder at ændre sig. Mange planter går fra vækst til modning, og flere steder udvikles frø, bær og svampefrugtlegemer. Samtidig bliver nætterne længere og ofte mere fugtige, og det giver bedre vilkår for svampe på skovbunden og i dødt ved. Sensommerens fugt og modning er vigtig, fordi den markerer et skifte i skoven: fra opbygning af blade og skud til spredning af frø og genbrug af næringsstoffer. Det er også derfor, august føles anderledes end juli, selv om det stadig er sommer.
September
Det kan du opleve
September er starten på det tydelige efterår. Mange steder ligger der agern, bog, hasselnødder og andre frugter på skovbunden. I nogle skove og hegn kan man høre eller ane hjortenes brunst, og skovbunden bliver mere aktiv med svampe. Nu er der ofte mange rørhatte, kantareller, parasolhatte og andre efterårssvampe. Luften er mere fugtig, og morgenerne kan være tågede. Fuglene synger mindre, og skoven føles roligere.
Det kan du sanke
September er rig:
- hasselnødder
- brombær
- hyldebær
- slåen uden for selve skoven
- æbler fra gamle træer
- mange svampe for dem med artskendskab
Månedens naturfænomen
Oldenår og modning
I september er mange af skovens frugter og frø modne. Agern, bog og hasselnødder falder til jorden, og det er ikke bare et tegn på efterår, men en vigtig del af skovens kredsløb. Frøene er træernes måde at sprede sig på, men de er samtidig føde for mange dyr som mus, egern, hjorte og fugle. Nogle frø bliver spist med det samme, mens andre gemmes og glemmes, og på den måde kan nye træer spire frem. September viser derfor tydeligt, hvordan skoven hænger sammen: det, som ét træ slipper, bliver til føde, bevægelse og nyt liv for andre arter.
Oktober
Det kan du opleve
I oktober tager efterårsfarverne fart. Bøg bliver gylden, eg bronzefarvet, og ahorn kan lyse op i gule og røde nuancer. Skovbunden dufter fugtigt af jord, blade og nedbrydning. Det er højsæson for svampe, mos og alt det, man kun opdager, når man går langsomt. Man kan finde mange slags rørhatte, fluesvampe, honningsvampe, østershatte og andre arter afhængigt af skovtypen. Regn og tåge giver skoven en helt særlig stemning.
Det kan du sanke
Oktober er især god til:
- svampe for erfarne sankere
- kastanjer
- nødder
- sene brombær nogle steder
- slåen og hyben i skovbryn og åbne kanter
Månedens naturfænomen
Nedbrydning som nyt liv
I oktober falder bladene, og skovbunden dækkes af et lag af løv, grene og andet organisk materiale. Det kan ligne naturens afslutning på året, men i virkeligheden er det begyndelsen på en ny fase. Svampe, bakterier og smådyr bryder det døde materiale ned, så næringsstofferne kan føres tilbage til jorden og bruges igen. Samtidig giver dødt ved og fugtigt løv levesteder for et væld af arter. Oktober er derfor en måned, hvor man kan se, at forfald i skoven ikke er slutningen, men en nødvendig del af det kredsløb, som holder skoven levende.
November
Det kan du opleve
I november står mange løvtræer næsten nøgne, og skoven føles mere åben igen. Bøg, eg og ahorn har kastet det meste af løvet, og skovbunden er dækket af våde blade, grene og frugterester. Det er en god måned til at lægge mærke til træernes bark, knopper og vækstform, fordi kronerne ikke fylder på samme måde. I den mere gennemsigtige skov er det også lettere at få øje på reder, hulheder, mistelten nogle steder og bevægelser fra fugle som spætmejse, musvit, blåmejse og rødhals. På fugtige dage dufter skoven kraftigt af jord, bladmuld og forrådnelse.
Det kan du sanke
November er ikke den store sankemåned, men der kan stadig være:
- sene svampe nogle steder
- nødder og kastanjer, hvis de ikke allerede er taget
- slåen og hyben i skovbryn og åbne kanter
- grankogler, blade og grene til dekoration, hvor det er tilladt
Månedens naturfænomen
Lyset forsvinder fra skoven
I november står mange løvtræer nøgne, og skoven åbner sig igen. Når bladene falder, slipper mere lys ned til skovbunden, men samtidig falder temperaturen, og væksten går næsten i stå. For træerne er bladfaldet en måde at spare energi og beskytte sig gennem vinteren, hvor det ville være for dyrt at holde bladene i live. De visne blade bliver liggende og isolerer jorden, mens de langsomt nedbrydes. November er derfor en måned, hvor skoven virker mere stille, men stadig er fuld af processer, der forbereder næste års vækst.
December
Det kan du opleve
December er præget af ro, bare grene og korte dage. I løvskoven står bøg, eg og ask mørke og nøgne, mens gran, fyr, ene, vedbend og nogle steder kristtorn træder tydeligere frem. Mosser lyser grønt på sten, stubbe og træstammer, og i fugtigt vejr kan man finde små svampe på dødt ved. Det er også en god måned at kigge efter spor: aftryk i mudder, gnavede kogler, opkradsede blade eller stier gennem underskoven. Fugle som skovskade, sortmejse, dompap og spætter er ofte lettere at opdage, fordi der er mindre løv, der skjuler dem.
Det kan du sanke
I december er der ikke meget klassisk sankning, men man kan nogle steder finde:
- østershatte og andre vintersvampe på dødt ved
- kogler
- mos, grene og nedfaldne naturmaterialer til vinterpynt, hvor det er tilladt
- enkelte hyben eller slåen i åbne områder
Månedens naturfænomen
Vinterro og overlevelse
I december er skoven præget af ro, men det betyder ikke, at livet er væk. Træer og planter holder lav profil, mange dyr sparer på energien, og svampe, laver og mos fortsætter, hvor de kan. Stedsegrønne planter som kristtorn, vedbend og visse mosser står tydeligere frem, når resten af skoven er nøgen. Vinteren handler i høj grad om overlevelse: om at kunne klare kulde, mørke og mangel på føde. December viser derfor en anden side af skoven, hvor tilpasning og nøjsomhed er det, der holder livet i gang.
Januar
Det kan du opleve
Januar er en god måned til at se det, som bladene normalt skjuler. Træernes kroner står tydeligt, og barken på fx bøg, eg, birk og fyr er lettere at sammenligne. På skovbunden kan man finde spor efter dyr i mudder, rim eller sne: små stier, aftryk, kogler gnavet af egern eller mus, og jord, der er rodet op af fugle eller pattedyr. I trækronerne kan man høre og se vinteraktive fugle som musvit, blåmejse, træløber, grønirisk og forskellige spætter. Skoven kan virke stille, men jo langsommere man går, jo mere opdager man.
Det kan du sanke
Januar er mest en måned for meget sparsommelig sankning:
- vintersvampe som fx østershat på dødt ved
- kogler, grene, lav og andre nedfaldne naturmaterialer
- enkelte tidlige grønne planter i milde perioder, men generelt meget lidt
Månedens naturfænomen
Spor i skoven
I januar er skoven ofte mere gennemsigtig, og det gør det lettere at opdage det liv, man ellers ikke lægger mærke til. Uden tæt løv bliver reder, hulheder, barkstrukturer og dyrestier mere synlige, og i frost, mudder eller sne kan man finde spor efter dyr. Det kan være aftryk fra rådyr, ræv eller smågnavere, men også gnav i kogler og nødder. Januar er derfor en måned, hvor man kan opleve skoven gennem tegn og spor i stedet for blomstring og frodighed. Det minder os om, at skoven stadig er fuld af liv, også når den ser stille ud.
Februar
Det kan du opleve
I februar begynder lyset langsomt at vende tilbage, og på milde dage kan man mærke, at skoven er ved at skifte. Hassel kan begynde at blomstre med lange, gule rakler, og nogle steder kan man se de første spæde skud af tidlige forårsplanter. Knopperne på træer og buske bliver også lettere at få øje på, og fuglene bliver mere aktive. Musvit og solsort begynder så småt at markere sig mere, og på lune dage kan man høre de første forsigtige forårstegn i fuglesangen. Februar er stadig vinterlig, men ikke helt så tung som januar.
Det kan du sanke
I februar er mulighederne stadig få, men man kan nogle steder finde:
- hasselgrene og rakler til dekoration
- vintersvampe på dødt ved
- meget tidlige, spæde grønne skud i milde perioder, hvis man ved præcis, hvad man ser
Månedens naturfænomen
De første tegn på forår
I februar begynder skoven så småt at skifte igen. Dagen bliver mærkbart længere, og nogle af årets tidligste arter reagerer hurtigt på lyset. Hassel kan begynde at blomstre med rakler, og på milde steder kan man se de første spæde forårsplanter skyde op. For mange arter er det ikke kun temperaturen, men også dagslængden, der sætter gang i årets rytme. Februar er derfor en måned med forventning: Skoven ligner stadig vinter, men under overfladen er den allerede i gang med næste sæson.
Marts
Det kan du opleve
I marts begynder skovbunden at vågne. De første tæpper af hvide anemoner kan vise sig, og også vorterod, lærkespore og nogle steder begynder ramsløg at komme frem. Træerne står stadig forholdsvis åbne, så lyset når helt ned til jorden, og det er netop det, de tidlige forårsblomster udnytter. Fuglesangen tiltager, og arter som solsort, bogfinke, rødhals og musvit bliver mere markante. Man kan også begynde at høre mere summen og se de første aktive insekter på lune dage.
Det kan du sanke
Marts markerer starten på årets første rigtige sankemuligheder:
- ramsløg
- skovsyre
- brændenældens unge topskud
- vorterod og andre tidlige planter bør generelt ikke sankes, medmindre man er helt sikker på art og brug
Månedens naturfænomen
Forårsblomsterne skynder sig
I marts udnytter skovbundens tidlige planter det korte vindue, før træernes blade springer ud. Arter som hvid anemone, vorterod og lærkespore kan begynde at brede sig, fordi der stadig når meget lys ned til jorden. De skal nå at vokse, blomstre og samle energi, før trækronerne lukker sig senere på foråret. Det er en særlig strategi, som gør skovbunden til et af de mest livlige steder i det tidlige forår. Marts viser derfor, hvor tæt planternes timing hænger sammen med træernes årscyklus.
April
Det kan du opleve
I april går udviklingen hurtigt. Flere træer og buske springer ud, og skovbunden bliver grønnere for hver uge. Hvid anemone står ofte flot nu, og man kan også finde gul anemone, lærkespore, vorterod, skovsyre og de første blade af liljekonval nogle steder. Fuglesangen tager for alvor fart, og skoven kan være fuld af stemmer fra bogfinke, munk, rødhals, solsort og løvsanger, når de første trækfugle vender tilbage. Insekterne bliver også mere aktive, og april er en måned, hvor skoven føles i konstant bevægelse.
Det kan du sanke
I april er der gode muligheder for forsigtig sankning:
- ramsløg
- skovsyre
- unge nældeskud
- mælkebøtteblade
- skvalderkål i helt unge skud
- enkelte steder tidlige morkler, men kun for meget erfarne sankere
Månedens naturfænomen
Skoven vågner
I april accelererer foråret. Flere træer springer ud, fuglesangen tager til, og skovbunden bliver grønnere og mere blomstrende for hver uge. Det mærkes også hos rådyrene, som nu søger de friske skud, urter og blade, der spirer frem overalt i skoven. De længere dage og stigende temperaturer sætter gang i aktiviteterne hos både planter og dyr, og mange arter er afhængige af, at timingen passer præcist. April er derfor en måned, hvor man tydeligt kan se, hvordan skovens mange arter reagerer på foråret sammen, og hvor rådyret er et af de mest synlige tegn på, at naturen er vågnet til live.
Maj
Det kan du opleve
Maj er måneden, hvor skoven skifter karakter næsten fra dag til dag. Bøgens nye blade folder sig ud i den helt lysegrønne farve, og ask, eg og ahorn springer også ud. På skovbunden blomstrer mange af de arter, der skal nå deres livscyklus, før trækronerne lukker lyset ude. Det kan være hvid anemone, gul anemone, lærkespore, vorterod, skovsyre, liljekonval og nogle steder ramsløg. I skovbryn og lysninger kan man høre bogfinke, solsort, rødhals, munk og løvsanger, og tidligt eller sent på dagen kan man være heldig at se rådyr.
Det kan du sanke
Maj er en god måned til spæde urter. Det kan fx være:
- ramsløg
- skovsyre
- brændenældens unge topskud
- mælkebøtteblade
- skvalderkål i helt unge skud
Her er det vigtigt kun at sanke det, man er helt sikker på, og tage små mængde
Månedens naturfænomen
Bøgens udspring
Når bøgen springer ud i maj, ændrer hele skoven karakter. Det nye løv lukker gradvist mere af for lyset, så skovbunden bliver mørkere og køligere. Derfor har mange af forårets blomster, som hvid anemone, lærkespore og vorterod, travlt med at blomstre netop nu. De er tilpasset det korte vindue, hvor der stadig når lys ned, før trækronerne lukker sig. Bøgens udspring er derfor ikke bare et tegn på forår, men en forandring, der påvirker hele livet på skovbunden.