En guldmine af miljøskader, kriminalitet og en lokalbefolkning i klemme
Buriticá, Colombia, er et område præget af konflikt mellem store internationale mineselskaber, kriminelle grupper og en lokalbefolkning, der i generationer har levet af guldudvinding. Udover kampen om guldet har minedriften alvorlige konsekvenser for naturen som vandforurening og skovrydning. Spørgsmålet er, om minedriften kan blive bæredygtig, både socialt og miljømæssigt.
Guldminedrift er en global industri og en af de store drivkræfter bag afskovning. Et af de steder, hvor ulovlig minedrift er et stort problem, er i Columbia, hvor Clan del Golfo (Golfklanen), Colombias største væbnede kriminelle gruppe, har overtaget kontrollen i flere mineområder. Et af stederne er Buriticá, som ligger i det vestlige Colombia og har omkring 10.000 indbyggere. Selvom det er det kinesiske selskab Zijin, der har købt rettighederne fra den colombianske stat til at operere minerne, har Clan de Golfo trængt ind i området og overtaget over 60 procent af Zijins mineskakter. Det har ført til alvorlige konflikter og sammenstød mellem Zijin og Golfklanen.
Midt i konflikten står lokalbefolkningen, som i generationer har levet af småskala minedrift. Efter at have mistet retten til deres erhverv, har mange været tvunget til at arbejde for Zijin for at sikre deres levebrød. De, der har forsøgt at fortsætte minedriften selvstændigt, har i stedet måtte arbejde under Golfklanen siden deres magtovertagelse – og er siden blevet behandlet af regeringen og Zijin på linje med de kriminelle grupper.
Zijin insisterer desuden på, at deres intentioner med minedriften inkluderer hensyn til både miljøet og lokalbefolkningen, selvom de flere gange er blevet taget i miljøskadelige aktiviteter og for at skabe farlige vilkår for de lokale ansatte.
En lokalbefolkning i klemme
En aktivist i Buriticá, som ønsker at forblive anonym af sikkerhedsgrunde, fortæller til Mongabay at mange af de lokale minearbejdere, der bliver bebrejdet for de miljømæssige og sociale problemer, også er ofre for den organiserede kriminalitet. Minearbejde er afgørende for livsgrundlaget for over 300 familier og tusindvis af ‘uformelle’ minearbejdere i området. I Buriticá er minedrift, særligt guldproduktion, en forankret praksis, hvor minearbejderne er afhængige af guldudvinding som en central del af deres levebrød.
Mange af de traditionelle minearbejdere er tvunget til at arbejde under Golfklanen, som angiveligt tager 10 procent af deres indtjening i bytte for adgang til de tunneler, som klanen kontrollerer. Aktivisten udtaler derfor, at løsningen på konflikten ikke er så simpel: “Man kan ikke putte de her unge mennesker i fængsel for at acceptere en mulighed for at forbedre deres økonomiske situation, som de ser som legitim. De er ofre for den væbnede konflikt ligesom alle andre.”
Flere af de traditionelle minearbejdere opfordrer nu Zijin og den colombianske stat til at formalisere deres aktiviteter og stoppe med at betegne dem som “ulovlige minearbejdere”, så de kan fortsætte med at arbejde i minerne under mere sikre forhold.
Minedrift og miljøødelæggelser
Ifølge Oscar Alejandro Pérez-Escobar, en colombiansk forsker ved The Royal Botanic Gardens, Kew i Storbritannien, medfører alt minearbejde – om det er lovligt eller ulovligt – økologisk skade i form af både afskovning, vandforurening og forringet biodiversitet. Han påpeger dog også, at “ulovlig minedrift ofte er mere skadelig end licenseret kommerciel, fordi minearbejderne ikke følger de statslige praksisser, der omfatter grundlæggende miljømæssige og sikkerhedsmæssige retningslinjer.”
En alvorlig udfordring med de ulovlige minearbejdere er deres minedriftsmetoder. De bruger kviksølv til at udvinde guld og anvender sprængstoffer og tungt maskineri til at lave tunneler og rydde skov. Dette medfører alvorlige miljøskader, herunder forurening af grundvandet, afskovning og giftigt affald i dårligt byggede tunneler dybt inde i bjergene.
Pérez-Escobar udtaler til mongabay: “Dette er ekstremt bekymrende,” og påpeger, at eventuelle giftige materialer efterladt i tunnelerne “vil ende i grundvandet.”
“Grønt er guld”
Mineselskabet Zijin har offentligt udtrykt et ønske om at skabe bæredygtig og konfliktfri minedrift. På deres officielle hjemmeside anvender selskabet udtrykket “grønt er guld”, og forklarer, hvordan de stræber efter, at mineralressourcer ikke bør udvindes på bekostning af miljøet. Målet er at skabe “grønne miner”, der overholder høje internationale standarder. Desuden fremhæver selskabet, at deres mineprojekt i Buriticá involverer investeringer i at støtte lokalbefolkningen og igangsætte flere sociale initiativer.
Som nævnt er Zijin dog tidligere blevet taget i at udføre miljøskadende aktiviteter. Et af de mest omtalte tilfælde fandt sted i 2010, hvor selskabet blev dømt for at forårsage store miljøskader og forgiftning af fiskebestande i byen Fujan i Kina. Dette skyldes ulovlig udledning af giftigt affald fra deres mineaktivitet.
Desuden er den formelle operatør af Zijin-minen i Buriticá blevet anklaget af lokale minearbejdere for at have dumpet giftigt slam i tunnelerne som et forsøg på at afskrække illegale minearbejdere fra at trænge ind. Zijin afviser dog anklagerne og understreger fortsat deres fokus på bæredygtig minedrift.
Jakob Kronik, co-generalsekretær og global chef hos Verdens Skove, udtaler:
“Minedrift er ofte ødelæggende for lokalsamfund både ved store virksomheder og småskala-drift. Det skaber splid, kriminalitet og ødelægger biodiversitet og forgifter vand for mennesker og dyr. Der er brug for strammere regulering, reduktion af brug af giftstoffer som kviksølv og blåsyre, og en styrkelse af ansvarlighed i forbindelse med blandt andet udvinding af guld.”
En løsning inden for rækkevidde?
Planlagte initiativer til beskyttelse af lokale minearbejderes rettigheder er blevet italesat. Et særligt ambitiøst reformprogram blev introduceret i 2022, af Irene Vélez Torres – ingeniør-professor, miljøaktivist og den daværende mine- og energiminister i Colombia, der længe havde kæmpet imod minedriftens miljøpåvirkninger. Vélez Torres havde tidligere påpeget, at en af de største udfordringer ved den nuværende minedriftskodeks er dens favorisering af store selskaber frem for lokale minearbejdere. Dog trak hun sig allerede i 2023 fra sin ministerpost efter anklager om magtmisbrug. Det er derfor usikkert, om reformprogrammet vil blive gennemført.
Dog har den colombianske regering også iværksat programmer i samarbejde med Zijin for at formalisere de traditionelle minearbejdere i regionen, som skal gennemgå miljø- og sikkerhedstræning for at få tildelt licenser.
Et centralt element i træningen er at uddanne minearbejderne i at minimere de miljømæssige skader, som ofte forårsages af ulovlig minedrift som forurening af grundvand og afskovning. Når minearbejderne har gennemgået træningen, vil de få tildelt licenser, der giver dem lovlig ret til at udvinde guld. Dette betyder, at de kan arbejde under mere kontrollerede og sikre forhold, samtidig med at deres rettigheder beskyttes bedre.
Sådanne initiativer er vejen frem, hvis minedrift skal blive mere bæredygtig. Men selvom der gøres forsøg på at finde løsninger, er den store udfordring, at minedrift – både lovlig og ulovlig – har omfattende konsekvenser for naturen. Derfor er der stadig meget arbejde forud, før løsninger, der både gavner de lokale samfund og beskytter miljøet, kan findes.