Ny aftale under Den Grønne Trepart på plads: Skovloven skal laves om, men biodiversiteten er stadig ikke i fokus
Med den nyeste delaftale under Grøn Trepart er regeringen og et bredt flertal i Folketinget blevet enige om, hvordan de 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar urørt skov, skal anlægges og beskyttes i Danmark.
Med den nyeste delaftale under Grøn Trepart er regeringen og et bredt flertal i Folketinget blevet enige om, hvordan de 250.000 hektar ny skov, heraf 100.000 hektar urørt skov, skal anlægges og beskyttes i Danmark. Skovloven skal laves om, så den ikke længere står i vejen for grønne initiativer. Men skovloven laves desværre ikke om med det samme, og aftalen er desværre gået uden om centrale tiltag, som for alvor kan løfte biodiversiteten.
I slutningen af sidste uge landede en underaftale til Den Grønne Trepartsaftale, der blandt andet handler om de 250.000 hektar ny skov, der skal rejses, hvor 100.000 hektar skal være urørt skovnatur. Aftalen bringer både gode og dårlige nyheder for biodiversiteten.
Den gode nyhed er, at politikerne forpligter hinanden til at ændre skovloven. Det er en ændring, der er afgørende for at gøre plads til mere natur og liv i de nye skove. I dag forhindrer loven nemlig centrale tiltag som fri hydrologi, naturlig tilgroning og skovgræsning med store vilde planteædende dyr, da den hovedsageligt har til formål at opretholde træproduktionen, men ikke gavne biodiversiteten.
“Vi er meget glade for, at der nu er politisk vilje til at revidere skovloven. Det har vi i Verdens Skove arbejdet for i årevis,” siger Pil Christensen, politisk rådgiver i Verdens Skove.
Og så til de dårlige nyheder…
Selvom aftalen også indeholder vigtige tiltag, blandt andet mod kvælstofudledning i vandmiljøet, så er den langt fra god nok, når det gælder skovenes fokus på biodiversiteten, fortæller Pil Christensen.
“Det er dybt problematisk, at skovrejsningen begynder, før ændringerne af skovloven er på plads. Vi risikerer at plante en masse ny skov, som aldrig bliver rigtig vild eller værdifuld for biodiversiteten. Ikke mindst fordi at skovloven sætter store begrænsninger for, hvor meget naturlig tilgroning man må anvende, selvom det er helt afgørende for at fremme biodiversiteten.”
Aftalen prioriterer områder, hvor skov skal tilbageholde kvælstof og beskytte drikkevand – begge vigtige formål. Men fremme af biodiversiteten på land i de nye urørte skove ligger nederst på prioriteringslisten.
“Hvis man bare planter noget skov og lader den stå, gavner det ikke biodiversiteten ret meget, hvis noget overhovedet. For at det virkelig skal blive til artsrig, vild skovnatur, kræver det, at vi tænker store, sammenhængende arealer, naturlig udvikling og dynamik,” forklarer Pil Christensen.
“Lige nu er der en stor risiko for, at skovene spredes i små klatter. Det gavner ikke de mange truede arter, vi har i Danmark. Vi har brug for store, sammenhængende naturområder med vild skovnatur. Der skal gerne være store, vilde planteædere, der rumsterer rundt i naturen, skaber dynamik og som gavner en lang række andre arter, der er afhængige af dem. Og vi skal have såkaldt fri hydrologi. Det vil sige, at kunstige grøfter og dræn skal væk, så vi får de naturlige sump- og vådområder tilbage i skovene, som mange arter har brug for,” uddyber hun.
Bredt flertal bag aftalen
Den nye aftale er vedtaget af regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti (SF), Liberal Alliance (LA), Det Konservative Folkeparti (K) og Radikale Venstre (RV). Der er derfor opbakning fra et bredt flertal med partier fra både højre og venstre side af det politiske spektrum. Fra Liberal Alliance siger miljøordfører Pernille Vermund:
“Den eksisterende skovlov giver desværre ikke mulighed for ægte, vild natur i vores skove, så vi er rigtigt glade for, at vi forpligter hinanden på at ændre skovloven, så der bliver plads til ægte, fri og vild natur.”
Også Carl Valentin, klima-, miljø- og landbrugsordfører, SF, er tilfreds med “…at vi endelig får revideret skovloven, så den ikke står i vejen for mere natur og biodiversitet!”
Partierne har bakket op om både urørt skov og en ændring af skovloven. Men Pil Christensen håber, at de også vil holde fast i ambitionerne for biodiversiteten, når aftalen skal implementeres, og detaljerne skal forhandles på plads.
Derfor vil vi i Verdens Skove nu følge tæt, hvordan skovrejsningen bliver ført ud i livet. For som Pil Christensen understreger:
“Vi får ikke en ny chance for at gøre det her rigtigt. Når først skovene er plantet og beskyttelsen defineret, kan vi ikke bare gøre det om. Det er nødvendigt, hvis de nye urørte skove skal bidrage til målet om 20 procent beskyttet natur i en kommende natur- og biodiversitetslov. Et mål partierne bag trepartsaftalen selv har sat. Det er nu, vi skal sikre, at den vilde skovnatur får plads, så vi ikke om nogle generationer ser tilbage og ærgrer os over, at vi ikke gjorde det rigtige.”
Vil du være med til at presse på for, at vi får en trepartsaftale, der går benhårdt efter at sikre biodiversiteten i Danmark? Så læs mere her.